Hannah Arendt: Når håbet krakelerer – et forsvar for tænkning

Gennem foredraget forfølger vi nogle af de mest markante spor i den tysk-amerikanske, jødiske samfundstænker Hannah Arendts tekster. Hensigten er at mane til eftertanke, især i urolige tider, hvor demokratiet er under pres og identitetspolitikken sætter dagsordenen.

Første spor lægges med Arendts forståelse af det antikke Athens samfund med dets opsplitning mellem det private og det offentlige og med fokus på dets Vita Activa – det aktive liv.

Forståelsen af det aktive livs opdeling i Arbejde, Fremstilling og Handling giver basis for analysen af menneskets vilkår i det senmoderne.

Forståelsen bruges endvidere til en drøftelse af skolens formål og de pligter/byrder den og dens elever pålægges i forsøget på ad instrumentel vej at skabe ’det gode samfund’. Men er det skolens, og i særdeleshed elevernes, forpligtelse?

Et andet spor at forfølge er forskellen mellem den amerikanske og den franske revolution, og de til dels modsatrettede politiske og samfundsmæssige forståelser de har afstedkommet på hver sin side af Atlanten. Det handler grundlæggende om definitionsretten til ’det gode liv’ – er det statens ret eller den enkeltes?

Hannah Arendt forholder sig tilsvarende kritisk til praksis omkring menneskerettighederne – noget der med de store flygtninge- og migrationsstrømme verden over også har aktualitet i dag.

Hele forfatterskabet samles i Arendts forsøg på at gribe og forstå ondskabens væsen. Som jødisk flygtning fra Nazi-Tyskland, og som reporter fra retssagen mod jødeudryddelsens administrator, Adolf Eichmann, i Jerusalem, ender hun med at forstå ondskaben som ’banal’. 

Det er disse erkendelser, der endnu i dag maner til besindelse, så vi får styrke til at modgå de katastrofer, der lurer, når håbet krakelerer.  

Tilbud om foredrag på PDF

Torbjørn Ydegaard: Hannah Arendt – kort fortalt.