Hanna Arendt - kort fortalt


Hannah Arendt, én af forrige århundredes store politiske tænkere, har fået en renæssance, for hun bidrager med noget vigtigt, som vi også i vor tid bør overveje, besinde os på – og handle på!

 

To temaer er centrale i Hannah Arendts forfatterskab: Ondskabens problem, der aldrig har været tydeligere end i skyggen af nazismens og kommunismens udryddelses- og arbejdslejre, og menneskelivets vilkår og spørgsmålet om hvorfor vi ikke kan organisere ’det gode liv’. Evnen til tænkning bliver hendes bedste bud på et værn mod de uundgåelige katastrofer vi påfører os selv – når håbet krakelerer.

 

Grundlæggende spørger Hannah Arendt, hvordan vi som mennesker skal forholde os og agere i forhold til hinanden i en tid, hvor ’de store fortællinger’ er lagt tavse og vi er blevet overladt til os selv. Hun søger de midler og muligheder vi har for efter samtidens store menneskelige katastrofer at finde tilbage til et humant og respektfuldt fællesskab med hinanden.


Køb bogen på www.bod.dk/bogshop/